Attunement og så unblending

Der findes rigtig mange former for psykoterapi!!! Jeg kalder det gerne psykospirituel eller traumeterapi, det jeg laver, men end ikke de ord kan vi være sikre på, hvad helt dækker over. Når jeg gerne vil skrive et indlæg om terapi som sådan, er det ikke fordi, jeg tror, du er helt blank på området! Du har sikkert fundet masser af terapeutiske virkemidler til at forbedre dit mentale helbred.

Men jeg får alligvel lyst til at definere, hvad jeg mener, når jeg taler om det terapeutiske i Terapeutisk Astrologi, for det er ikke nok med vejrtrækningsøvelser og samtaleteknik, selvom alt det kan give en forbedret astrologisk konsultation. Jeg mener vitterligt dybdegående terapi, hvor vi arbejder med den kontekst, horoskopet har givet vedkommende. Hvis vi bare accepterer… “Nå ja, men det er klart, du gør sådan og forholder dig sådan, for det står i dit horoskop” Ja, så freaking ændrer vi ikke noget! Det er en komplet uvidende måde at bruge horoskopet på. Vi er her for at udvikle os, for at heale. Ja, for at opdage healingskraften indeni, for den er iboende, som en intakt kerne i ethvert menneske. Men den skal godt bryde gennem mange filtre, så vi har brug for hinanden til det her hellige arbejde, som jeg ser terapi som værende.

Orker ikke snakke om det

Jeg møder mange, der har en træghed omkring terapi – enten bare tanken om det, eller fordi de har siddet i lange forløb uden oplevelsen af, at det rykkede noget. Kritikken bliver hurtigt “Jamen, vi sidder jo bare og taler uden at gøre noget ved det!”

Sagen er bare, at sprog er integreret i vores bevidsthedsudvikling, fordi selve bevidstheden er social i sin natur. Når vi sidder overfor hinanden i terapi, er det ikke bare to talende hoveder med endeløs dialog. Det er i min bog ikke terapi. Terapi drejer sig derimod om en terapeuts opmærksomhed på alle informationer fra sin klient, verbale, none-verbale, mikro udtryk, fysiske spændinger, alt. Jeg er ikke ved at beskrive en metode- ikke nu-jeg har faktisk et stort ubehag ved metoder, der kun vil påpege alle de informationer de får sådan “nu lægger du armene over kors, lægger du mærke til det?” Det er nogens stil - ikke min! Jeg er mere til at holde mund og lytte i stedet for at gentage alt der bliver sagt altså i det her tilfælde none-verbalt. Jeg vil gerne modtage det menneske i al sin storhed, der sidder overfor mig. Det kræver vi sparer på ordene indimellem.

Hvem er du overhovedet?

Når vi arbejder terapeutisk, kommer vi ret hurtigt ind i en overvejelse af, hvad et menneske består af. Som man ser så tydeligt i astrologien, er vi betinget af, omringet af, et større psykologisk net af arven fra biologisk familie, tidlige erfaringer, geografiske tilhørsforhold, helbredsforhold, sjælsfamilie.Og såmænd en kæmpe faktor, vi ved i dag, nemlig hvordan vi blev født, og hvad vi oplevede præ-natalt af fx frygt og terror pga moderens uro eller pga fødselschok.

Men i stedet for en lang udredning af de grotekst mange faktorer, der indvirker på klientens selverfaring og deres sociale identitet to this day, er terapi en kæmpe genvej. Den terapi, jeg taler om altså, for jeg har også haft oplevelser som klient i terapi, hvor jeg mere er endt i en filosofisk diskussion med terapeuten om alt fra “findes der noget rigtigt og forkert?” til “er det min skyld eller samfundets – jeg tror samfundets!”. Den slags er forbi målet. Det er ikke den form for terapi, jeg taler om.

Mange tidlige erfaringer lagres kropsligt og følelsesmæssigt uden ord, uden forklaring, ja, udenfor hippocampus, der integrerer mening i krop-sind-psyke. De tidlige imprint påvirker os stærkt i voksenlivet uden at vi har informationen tilgængelig. Spørgsmålet for en dybdegående terapeut er, hvordan han tror, de implicitte erfaringer kan bringes ind i bevidstheden, i stedet for at gentage sig som symptomer, angst eller svære relationelle mønstre.

Var det din eller min mave der knurrede?

Den terapi, jeg er så begejstret for, har alt at gøre med resonans. En inderlig samhørighed, en intersubjektivitet, nye erfaringer af medmenneskelighed. Når man lige læser det, kan det være, man tænker: “Nå fint men nej tak fra mig, jeg har jo et problem, der skal løses, jeg skal ikke bare sidde og vibe med en eller anden terapuet”

Men erfaringen er naturligvis at det fastlåste, dit problem, giver efter for den slags nærvær, genklang og følthed. At få en andens inderside tilgængelig for at føle det, du måske ikke selv har følt, fordi du ikke vidste det var der.

Min radikale vej måske er så, at jeg åbner mig energetisk, så der også kan komme kærlige hjælpere ind. Jeg er stadig ved at træne dette element jeg overordnet referer til som mediumskab. Men det ligger i direkte forlængelse af, eller måske faktisk totalt indbygget i, den terapeutiske samtale.

Målet med al det nærmer og ræsonans og attunement og emotionel validering ER at klienten mærker sin indre healingskraft.

Men selve metoden – ja, faktisk livsparadigmet – som jeg primært bruger, Parts Work, kræver selvfølgelig også en teknik plus en forståelse af det menneskelige sind som flerdimensionelt. Når vi går VÆK fra idéen om, at jeg kun er én eller kun forstår mig som ét selv og ét kontinium, bliver alt lettere at forstå og at møde.

At arbejde med dele – subpersonligheder

Parts Work forståelsen er at vi har flerdimensionelle subpersonligheder aka dele. Hver del af os har et bestemt fokus, en rolle og en strategi. De har hver især, hvor end meget i konflikt med hinanden de er, en god intention. Selv dele af os, der kritiserer og blokerer, forsøger at hjælpe dig, hjælpe systemet. Ordet system eller netværk er vigtigt, for indeni vores kæmpe ubevidste har vi dele, der danner alliancer og polariseringer i særlige mønstre. Min astrologiske forståelse er, at delene er minder om tidligere livs-personligheder -men ikke kun, der er typisk også kopier af figurer fra den tidlige opvækst.

Terapi er for mig i modsætning til bare at acceptere tingenes tilstand, for subpersonlighederne er blevet presset ud af deres oprindelige, naturlige roller og ind i mere ekstreme roller og har brug for hjælp, for ikke at ende der, hvor de aller mindst ønsker. De tre hovedkategorier af dele er Eksiler, Managers/Administratorer og Firefigthers/Smertestillere

Eksiler bærer selve smerten fra såringen. De bliver låst væk, fordi systemet ikke kan holde ud at mærke dem hele tiden. Beskytterene opstår for at forhindre, at vi føler eksilernes smerte og for at undgå at blive såret igen. Beskytterne kan overordnet forstår som de proaktive og de reaktive.

Managers er den proaktive første forsvarslinje. De prøver at organisere livet efter et “aldrig igen”-princip. “Jeg vil sørge for, at vi ikke havner i den følelse igen.” Derfor kan de blive perfektionistiske, kontrollerende, hårdtarbejdende, planlæggende, vurderende, kritiske eller overansvarlige/omsorgsagtige. Når der ikke er balance i det indre system, indsnævrer managers livet for at undgå risiko. De kan være meget bange for følelsesmæssig overvældelse, og jeg oplever tit de skal have lidt støtte til overhovedet at åbne sig for dyb terapi. Managers eller Administratorer føler sig tit alene, men de tror, at netop deres strategi er den eneste rigtige løsning.

Firefighters eller “smertestillere” er den reaktive anden forsvarslinje. De træder til, når managerne ikke kunne forhindre, at den dybeste smerte blev aktiveret. De handler hurtigt “for enhver pris” for at slukke den følelsesmæssige brand. De får bare ikke lige tænkt på konsekvenserne. Det kan være alt fra impulshandlinger og distraktion som shopping, mad, scrolling, overdreven rengøring til afhængigheder, dissociation, selvskade, selvmordstanker/selvmord. De forsøger at redde systemet fra smerte, men de bliver også selv skamfulde over de impulser, når de måske er endt med at vælte det hele. De er meget vant til at blive misforstået på den måde. Særligt af folk der ikke kan se “bag om adfærd”. Du ved, de situationer hvor folk behandler dig som voksen, selvom du er triggered ned i en yngre alder.

Hvordan terapi?

Subpersonlighederne taler vi med i terapi, mens vi opdager lidt om, hvem de er. Det kommer gennem tanker, følelser, kropsfornemmelser, minder og fysiske symptomer, som man så forfølger for at opdage, hvilke dele de er udtryk for. Man finder delene ved at følge sensationerne.

Det er så grafisk et paradigme, der passer perfekt på et horoskop, for i stedet for at tænke “nå ja, men det er bare typisk Tvillingen”, så tænk på de her kategorier af managers, firefighters og eksiler- at de er de sande identiteter, men alt for hårde jobs, delene er blevet presset ind i. For at overleve. Så nej som Tvilling er det ikke meningen at du skal hvirvle rundt, glemme alt muligt og ikke opleve tilstedevær hvor du er- det er nogle typiske roller, du kan lande i, og her er terapi mit go to for at skabe forandring.

Hvis du tror “jamen sådna er jeg bare” er der en del der er “blended”, og dvs at den dækker fuldstændigt over Selvet. Selvet er det, jeg før kaldte den iboende healingskraft. Selvet ses som en aktiv indre leder, der kan handle helende og relationelt. Det er mellem delene og Selvet, der skal bygges tillid i terapi, så delene ikke står alene med alt det hårde arbejde. Det føles hårdt for vores klienter, når de er blended med en del, for alt opleves nu gennem den ene dels perspektiv. At være så stærkt identificeret med en del giver ingen mulighed for en indre relation, fordi “du” og “delen” føles som det samme.

Unblending er, når Selvet kan skinne igennem, og der bliver nok adskillelse til, at man kan få en relation til delen. Jeg har ofte hørt solformørkelsesbilledet, hvor Selvet er solen, delen er månen, og når månen flytter sig bare lidt, kan solen ses igen. Unblending er ikke “at skille sig af med delen”, men at skabe adskillelse samtidig med forbindelse, så kontakt og samarbejde kan opstå. Måske du kan genkende denne tankegang fra min anden tekst om ego versus sjæl.

Hvordan? Jamen jeg tror, at den gode terapeutiske resonans med masser kontakt og et minimum af ord, er det bedste miljø for også den indre tillidsopbygning. Hvis klientens administrerende dele ikke tror på, at det vil nytte noget at tillade følelserne - så går jeg til mit eget hjerte og mit eget højere Selv for at få at skabe et trygt rum.

Når klienten er klar over, at der er mere end denne del indeni- der er mere til ham simpelthen- vil han begynde at mærke nysgerrighed omkring delene, også det sårbare, og når der er nysgerrighed nok, kan man spørge en del, hvad den prøver at gøre, hvad den vil have én til at forstå, og hvad den har brug for. Så healer vi. Og her kan vi så være fantastisk hjulpet af kort over bevidstheden såsom fødselshoroskopet, som kan tippe os om den højeste udfoldelse af psyken for præcis denne klient.

Kilder:

Alskens undervisning, men de danske ord for Manager og Firefighter er specifikt fra Niklas Thrane.