Holistisk Healing
Astrologiske Læsninger
Traume Terapi
QiGong Undervisning
Det skelsættende hos mig er en terapiform, der tager højde for de unikke forskelle, som angivet i horoskoperne. Du er ikke hvem som helst. Derfor taler jeg om TERAPEUTISK ASTROLOGI.
Astrologi afspejler alle livets former og dimensioner og kan åbne for bevidsthed om dybderne af dig. Den astrologiske kombination med traume terapi behandler karmiske traumer og skaber klarhed om dit livs formål.
Terapeutisk Astrologi er forståelsen af sjælens evolution over mange liv kombineret med moderne traumebehandling - ikke kun psykologisk informeret astrologi men terapi baseret på dit horoskop, altså din sjæl. HVORFOR ER DU HER? Os der arbejder indenfor mystikken påstår at der ER en mening med dit liv - at der er en vej til opfylde dit fulde potentiale.
Traumeterapien jeg arbejder med for nå hen til potentialet, har en ikke-sygeliggørende tilgang, skabes relationelt, har embodied interventioner, er baseret på psykosomatisk og systemisk forståelse, det er compassion, somatisk mindfulness og interpersonlig neurobiologi og den overordnede indstilling at alt hænger sammen!! Ikke så lidt endda vel?
Det nyere humane none-patologiserende perspektiv går godt i tråd med oldgamle helingstraditioner (Qigong, som jeg praktiserer, der udsprang fra Daoismen, er én af dem). En afgørende forståelsesramme for mig er multi-mind modellen om at vi har en hel samling af “personligheder”. Jeg tilslutter mig den filosofi at de personligheder vi har været i tidligere liv nu prøver at finde closure og dukker op som karmiske komplekser.
Alle horoskoper peger på healing - På hvad der vil virke healende netop for dig, og hvad du virkelig er her for. Du er velkommen hos mig for at undersøge det nærmere.
UDDANNELSER - Certificering - Anerkendte metoder - Læs her:
Jeg er uddannet NARM-terapeut ved Tove Mejdahl og Traumeterapeut ved Skolen for Helingskunst. Jeg studerer til psykoterapeut. Jeg har haft forskellige lærere i astrologi og har taget en mastercertificering i Evolutionær Astrologi ved Maurice Fernandez.
Derudover har jeg en coachinguddannelse bag mig samt kurser i drømmetydning, tarotkort, meditation og jeg er uddannet underviser i både Yoga og QiGong. Jeg finder en god ro i, at jeg løbende modtager supervision inden for både astrologi og terapi, og at jeg kontinuerligt videreuddanner mig indenfor de her emner, der hænger så godt sammen.
Lige nu studerer jeg på en mysterieskole – noget jeg har gjort on and off siden 2020. Her fordyber jeg mig i kosmologiske studier og tarotkort. Derudover læser jeg så meget jeg kan på egen hånd inden for en bred vifte af emner – fx de bøger mine podcastgæster har skrevet. Min nysgerrighed er en vild daimon - I hvert fald når det kommer til emner indenfor livsmestring og åndelig udvikling.
Derfor interviewer jeg også tankeledere, undervisere, forfattere, terapeuter - og spørger dem om deres erfaringer, budskaber, indsigter, viden/visdom. At interviewe som jeg gør i “Lyden af et bedre liv” er at facilitere at en højere viden kommer ud, det er ret fedt.