Mest stillede spørgsmål

FAQ Opdateret 31.1.25

Astrologi:

Q: Transformation, siger du! Hvordan??

Astrologi kan åbne for højere bevidsthed og transformere dig, når den kombineres med dybdegående terapi. Alt i horoskopet, alt i universet for så vidt, fortæller noget om dig og din psyke, og transformationen ligger i en udvidet oplevelse af sig selv. Det forandrer den, der ser, fordi man får bevidsthed omkring sin natur - vi kan læse energetisk hvordan du kan rykke dig til et højere niveau. Det er vildt nok, men DU står skrevet i stjernerne!

Q: Hvad kan man få at vide til en læsning?

A: Du får information om fortid, nutid og fremtid. Derfor opfordrer jeg dig til at sende 1–3 spørgsmål på mail, inden vi ses.

Den første læsning er primært fokuseret på at afkode dynamikker fra tidligere liv og dit livsformål. Det er IKKE min påstand, at du kan få svar på ALT. Men det ER min påstand, at du får svar på det vigtigste – så det er en fordel at vælge et par fokuspunkter..Det ER også min påstand at der står ALT i horoskopet (som selvfølgelig må læses i din kulturelle kontekst mm) men at formidle det hele på een gang er ikke muligt. Jeg ser dig meget gerne over flere sessioner, så vi sammen kan nå ind til de vigtige informationer for her og nu, der står skrevet i dit horoskop.

RÅD TIL SPØRGSMÅL til dit horoskop:

Et generelt spørgsmål som "Hvad siger mit horoskop?" eller "Hvad vil der ske i min fremtid?" kommer fra et for uinformeret sted til, at jeg kan arbejde sjælsorienteret med det. Prøv i stedet at lytte til din inderside: Hvad er det, du virkelig vil vide? Hvad er det, du længes efter at forstå/kende/få indsigt omkring?

Q: Okay, så du kan sige hvornår jeg møder min soulmate og hvordan min økonomi bliver næste år?

A: Nej, ikke rigtigt. Der er indikationer, men helt konkret kommer de UDFALD an på, hvilke valg du har truffet i dit liv op til nu.

Spørgsmål, der ikke fungerer, er fx: "Hvordan vil min eksamen gå?" og "Er min mor stadig sur på mig?"

Spørgsmål, der fungerer, kunne være: "Hvordan kan jeg bedst forholde mig til situationen nu, og hvilket mønster skal opløses?" eller "Hvad kan være grunde til min udmattelse lige nu?" eller "Hvilken vej skal jeg gå for at komme i mål?" eller "Hvad er den ubevidste og måske karmiske årsag til, at disse gengivelser udspiller sig?"

Q: Siger du så bare en masse teknisk og abstrakt, jeg ikke forstår?

A: Hvis jeg gør, så stop mig på stedet og spørg ind. Nogle gange kildehenviser jeg i det, jeg siger, fx at det er fordi du har en planet på din nordlige måneknude. Det kan jo lyde som volapyk, når du står i en livskrise og gerne vil have hjælp. Lad os aftale på forhånd hvad du foretrækker. Jeg kan undlade at kildehenvise totalt, og kun fortælle dig beskederne.

Q: Jeg forstår ikke engang, hvad du lige svarede der...?????

A: Okay, men husk: Der er ikke simple svar på multidimensionelle fænomener. Fx kunne det da være rart at vide præcis, hvad Saturn på din Sol vil betyde, når det sker. Det kan vi ikke sige præcist for dig. Men vi har via astrologien mange forslag til, hvad det kunne være, og især hvordan du bedst forholder dig under sådan en transit.

Q: Kanaliserer en astrolog? Er det beskeder fra et højere sted?

A: Der er forskellige astrologiske skoler. Inden for den gren af astrologien, jeg befinder mig i, så ja – til dels. Meget er teknisk viden, men den er ikke nok. Der er nødt til at ritualiseres og mediteres, før informationen flyder til mig. Derfor har jeg en proces, inden vi mødes. Oftest også i tiden efter vores møde. Personligt er jeg i en proces, hvor jeg lærer mere og mere at være kanal/medium. Mit hovedsprog er astrologien, men jeg får også direkte beskeder i drømme og via tarotkort.

Bemærk dog, at bare fordi noget er kanaliseret, er det ikke en anvisning for dit liv – du har din egen ret, din agency, og jeg respekterer højt, hvad der er i dit hjerte. Derfor er traumeterapi så essentielt i min praksis. Vi er mennesker og har brug for følelsesmæssig regulering for at kunne anvende en højere guidance, så vi ikke fejlfortolker pga. trauma-filteret. Det er altså kombinationen af astrologisk læsning og terapeutisk arbejde, der indeholder hele magien for mig.

Q: Kan jeg få længere tid – timen gik for hurtigt?

A: Ja, skriv til mig individuelt, så aftaler vi en pris. Som du kan se under "Priser", tilbyder jeg en hel dag om dit horoskop.

Det er et FOR stort pres at prøve at få hele din fortid, nutid og fremtidspotentiale ned i én enkelt session. Vi udvikler os, og kortet (horoskopet) udvikler sig med os – om et år kan der opstå en vejspærring, der er nødt til at ændre dine planer for ruten til destinationen. Vi kan ikke forberede os på alle “twists and turns” i bare én læsning, for energien er ikke fastlagt endnu. Vi kender ikke til den vejspærring, fordi det afhænger af dine valg nu – og ærligt talt også alle andres valg. Komplekst at forudsige fremtid!

SÅ: Det er en udbredt misforståelse, at når man én gang har fået læst sit horoskop, så var det ligesom det. Det er bestemt ikke min holdning, men du får forhåbentlig rigtig meget ud af den enkelte session i forhold til, hvor du er i dit liv lige nu.

Q: Kan man optage sessionen?

A: Ja, venligst bare selv stå for det på din telefon eller andet. Jeg har tidligere optaget samtalerne, men blev overrendt af klienter, der ville genlytte deres lydfil flere år efter og bad mig sende den igen. Det har jeg ikke mulighed for, og derfor er jeg nu gået over til ikke at optage fra min ende.

Jeg anbefaler, at du optager det, helt klart, for der ER mange informationer.

Q: Skal jeg tro på reinkarnation? Jeg ved ikke engang, om jeg tror på astrologi...

A: Ingen problemer. Jeg behandler dit horoskop ud fra, at du har levet mange tidligere liv, tjek. Men så længe du ønsker en samtale, hvor din sjæls bedste er i centrum, behøver du ikke andet. For mig er astrologi ikke en trossag. Jeg får konstant beviser og tegn, så jeg behøver ikke have tillid til noget usynligt. Og jeg har heller ikke et behov for at overbevise andre om den astrologiske virkelighed.

Terapi:

Q: Du skriver “healing på alle niveauer”- hvad mener du med det? Får jeg massage eller hvad?

naaaai… I terapi er det med ALLE NIVEAUER helt vildt vigtigt, da vi ikke kun eksisterer i denne dimension. Jeg er ikke nødvendigvis en god terapeut for dig, der aldrig har været i terapi før- den terapi jeg tilbyder tilgodeser en større virkelighed og man skal lige være klar til det. En stor forskel i terapien er at jeg betragter det som arketyper - bevidstheder - der taler igennem dig.

Q: Hmmm, jeg har svært ved at vælge mellem terapi og astrologi?

A: Min klare anbefaling er, at du starter med at få lagt et horoskop af mig og derfra går videre til terapien. Det er sat perfekt op sådan: I den astrologiske læsning kortlægges dine karmiske traumer, og i terapien går vi til det dybe sjælsarbejde med at heale. En anden måde at sige det på er: I en astrologisk læsning lærer du om dig selv - i terapi forandrer du dig selv.

Astrologi er typisk ikke så ofte - jeg anbefaler 2 gange om året. Terapi anbefaler jeg at vi mødes om hveranden uge for det bedste resultat.

Q: Er det virkelig nok med online terapi?

A: Det virker overraskende godt online. Giv det et par forsøg, og ellers finder vi en løsning og mødes fysisk.

Q: Jeg har mange traumer og har prøvet masser af terapi – intet virker... vil det virke hos dig?

A: Sikkert ikke lige først, da vi skal opbygge en tillid mellem os. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg er bedre eller mere gudsbenådet end andre terapeuter. Men jeg giver ikke op på dig, hvis du vil give os chancen sammen. Desuden kender jeg selv til det fænomen at have svært ved at få hjælp, så jeg har et par tricks, der måske kunne gavne dig også, hvis du har mange erfaringer med ikke at blive forstået. De mest spændende terapier er der, hvor vi er ærlige og tør sige lidt mere om “det, man bare ikke taler om”- det kan både være et udgangspunkt og noget vi varmer op til.

Q: Hvilken terapi tilbyder du?

A: OVERORDNET SVAR:

NARM-terapi for komplekse traumer og Parts Work (IFS). Det bedste er at dukke op til en samtale, og så afklarer vi, hvilken fremgangsmåde der passer bedst til dig. Jeg uddanner mig kontinuerligt og har mange redskaber fx Bilateral Stimulation og andre psykospirituelle metoder tilgængelige, jeg tror på, at vi sammen kan finde en vej.

Lidt mere om terapi som en BEVIDSTHEDSVEJ:

Da jeg blev grebet af astrologien i 2016, fik jeg omgående lyst til at kombinere den med terapi. Jeg skulle naturligvis først lære en masse teknisk og gennemgå min egen personlige udvikling, men allerede helt tidligt stod det klart for mig, at det kunne kombineres, terapi og astrologi, healing og forståelsen af planetære kræfter. På det tidspunkt forsøgte jeg mig også med terapeutisk yoga og det kunne noget, men slet ikke nok- astrologien var som et kick, der åbnede et helt nyt healingsunivers hvormodsætninger kunne - og kan!- være sande samtidig og hvor selv det skamfulde smertelige kan være meningsbærende i en evolutionær kontekst. Som terapeut er det vigtigt for mig at flere sandheder kan sameksistere uden at vi tvinger dem til at blive 1 forklaring eller passe i en lineær historie, jeg tror det lineære er konstrueret for vores underholdnings skyld… Måden jeg rummer det mangesidede og ikke-sammenhængende på, er ved anvendelsen af åben opmærksomhed. Fra det langsommere sted er der adgang til en mere ekspansiv tilstand af både mig og min klient. Det er healende. Det er Selvet eller din guddommelige gnist, hvor man med compassion i førersædet kan opleve transcendens af alle niveauer af ens oplevelse.

Andre:

Q: Hvem har taget dine billeder?

A: Fotograf Nelle Renberg.

Q: Hvorfor har du ikke et afsnit om din åndelige vejledning og healing?

Mest fordi jeg synes det bliver for langt. Det er på min to-do okay… Men ja jeg tilbyder healings-sessioner med QiGong og med det jeg kalder udvidet perception, hvor jeg gennem håndspålæggelse kan få beskeder om hvad der skal til, for at du bliver rask. Jeg er i en proces med at lære mediumskab, som ikke specifikt er healende, ikke nødvendigvis i hvert fald, jeg styrer ikke beskederne i nogle af disse former, men nu nævner jeg det her under ANDRE. Hvis du er interesseret i at være øveklient i den proces, så giv besked men det foregår kun på udvalgte dage og det er med fysisk fremmøde, det er kort omkring 30 minutter.

Q: HOV, HVOR ER DIN ONLINE BOOKING?

A: Jeg har faktisk afmeldt den, fordi de fleste alligevel sender mig mails.