Frihed til kroppen

Jeg er ikke nogen sporty type. Men jeg kan ikke holde ud at sidde stille på en stol heller.

Jeg trives bedst med frihed til at bevæge min krop - også energi-krop

QiGong

er en 4000 år gammel energi-praksis, og en vigtig praksis for mig til at genoplade gennem lette bevægelser efterfulgt af siddende eller liggende meditation. Det er en healingsform, der arbejder med at sænke stress-niveauet, styrke energikroppen og forebygge sygdomme og desensibilisere triggers, det kan være ganske livsforandrende at give sig hen til at mærke sig selv og universet gennem visualiseringer.

Til QiGong behøver man ikke en måtte til øvelserne. Det er flere gentagelser, end i yoga, der er meget fokus på afspændning, åndedræt og at mærke energien, og flyde med den, langsomt.

Yoga

Endnu længere end QiGong har jeg dyrket Yoga, flere slags, i dag praktiserer jeg mest hvad man kan kalde Hatha, som er roligt, men krævende, langsomt men hurtigere end yin.

Begge praksisser hjælper min krop til at løse spændninger i væv og sind, til at tjekke ind med mig selv, få ro på nerverne og få mere forbindelse til den jord, jeg nu er på.

I yoga er det på måtter med blide stræk og en åndedrætsbaseret serie af bevægelser. De klassiske bevægelser med kriger stillinger, balance stillinger, bagoverbøjninger, foroverbøjninger og tvists. Ingen præstationspres overhovedet, det handler om tid til dig og din krop.

Jeg guider ikke til at stå på hoved og den slags og den hårdeste stilling er nok, hvis der kortvarigt sniger sig en planke ind et sted. Det er ment til at føles godt, mens du styrker og strækker dig på en blid, meditativ og opmærksom måde.

Gruppeterapi

Når jeg afholder gruppeterapi, ja så er det ofte siddende på stole i en rundkreds, for der er noget vigtigt i terapi, der særligt kan komme frem, når vi er rolige med kroppen.

MEN jeg integrerer altid bevægelse i sessioner - Der er mange gode grunde, fx at bevægelserne øger synkronisering mellem deltagerne. Under gruppeterapien sidder vi i en rundkreds på stole - eller man kan skifte stolen ud med en måtte/pude. Får man lyst at lægge sig, strække sig, rejse sig, whatever, så gør man det - selvfølgelig med respekt for den der taler, og det fælles nærvær. Men det er en vigtig pointe for mig at tillade kroppens naturlige bevægelser maksimalt undervejs, da det i sig selv har terapeutisk effekt også. Der er pauser for at undgå at man forlader rundkredsen når gruppen er i session- det vigtige er at du er til stede, fysisk og åndeligt, og ikke hvordan din krop ser ud eller placerer sig i rummet. Et eksempel kunne være en 3 timers gruppeterapi:

16:30: Flydende bevægelser til musik og stående meditation

16:45-17:30: Gruppeterapi

pause

17:45: Skulder-stræk og landing i gruppen igen

18:00-18:45 Gruppeterapi

pause

19:00: Rensende åndedrætsøvelser og ryst

19:15-19:45: Afsluttende runde i gruppen

19:45-20:00: Trance meditation i den position din krop ønsker

Åbning af kroppen

✳︎

Indre alkymi

✳︎

Opløs stagnation

✳︎

Fornyet energi

✳︎

Intentionel vejrtrækning

✳︎

Kropsbevidsthed

✳︎

Åbning af kroppen ✳︎ Indre alkymi ✳︎ Opløs stagnation ✳︎ Fornyet energi ✳︎ Intentionel vejrtrækning ✳︎ Kropsbevidsthed ✳︎

Mindful bevægelse øger evnen til at registrere kroppens indre signaler. Gennem blide bevægelser forandres desuden mønstre i nervesystemet - de automatiske overlevelsesreaktioner. Når vi søger healing og forbedring af vores liv, er det oplagt at skabe mere plads til kroppens frie udtryk.

Jeg samler i øjeblikket på interesserede til forskellige forløb. Udfyld formularen og lad mig vide hvad du kunne være interesseret i. Jeg tilbyder kun forpligtede forløb fx over 8-12 mødegange, så det er ikke muligt at droppe ind, for min ambition i grupperne er også at de danner trygge fællesskaber og venskaber. Hvorfor ikke få hele pakken?

Bevæg mig