QiGong & Yoga

Qigong er en gammel energipraksis der genoplader os gennem lette bevægelser efterfulgt af siddende eller liggende meditation. Det er en form for arbejde med kroppen, der sænker stressniveauet, styrker energikroppen og gør nervesystemet mindre reaktivt over for det, der trigger os. Der er flere gentagelser end i yoga, og meget fokus på afspænding, åndedræt og på at mærke energien og flyde med den – langsomt, men jeg vil også sige - så langsomt som det giver mening i den enkelte krop. For mig har det været - som det totalt stadig er - en VILD proces at opdage hvor meget jeg spænder op fysisk, og hvor krævende det faktisk er, at give slip overfor ydre stressorer. Qigong hjælper mig til kontinuerligt at opdage stress i min krop, og give slip på den.

Yoga har jeg dyrket endnu længere end QiGong, og i flere former. I dag praktiserer jeg mest det, man kan kalde hatha, En yoga hvor styrken kommer indefra og ikke tvinges igennem.

Begge praksisser hjælper min krop med at løsne spændinger i væv og sind, tjekke ind med mig selv og få mere forbindelse til den jord, jeg kommer fra.

I yoga arbejder vi på måtter med blide stræk og en åndedrætsbaseret serie af bevægelser: de klassiske krigerstillinger, balancer, bagoverbøjninger, foroverbøjninger og twists. Der er intet præstationspres – det handler om tid til dig og din krop.

En note om yoga-pres:

Jeg guider ikke til fx hovedstand eller chaturanga, for de mere avancerede øvelser har ikke vist sig frugtbare for min egen krop, der både har en skoliose og stadig lider under de mange år, jeg slet ikke var i kontakt med min krop, men overhørte den, overstrakte den og ikke havde en fornemmelse for tilhør. Så. På mine timer bliver det sværeste nok, hvis der kortvarigt sniger sig en planke og stolens stilling ind. Jeg nævner det fordi mange yoga-udøvere har måske været dansere da de var yngre eller andre sports-udøvere, og så kan deres yogakroppe se ret fantastiske ud, når de går til yogaen senere i livet. Ikke her. Men det er altid smukt, når mennesker øver sig i at vende blikket indad, synes jeg, jeg kan bare ikke se årsagen til at tage billeder af det imens. For andet end at kunne invitere andre med til yoga, så kan man se et billede af hvordan det ser ud, som her på siden, okay, men netop i de her praksisser øver vi at have fokus hos os selv og ikke delvist ude i et kamera eller en indre overvågning, som går op i hvordan det ser ud udefra eller har en holdning til hvilke øvelser, vi skal kunne. Lad os droppe det og vende pres til et indre fokus som disciplin.

Gruppeterapi

Når jeg holder gruppeterapi, sidder vi på stole i en rundkreds. Et dybere rum kan åbnes, når kroppen er rolig. Men jeg integrerer altid bevægelse i sessionerne. Der er mange gode grunde, fx at bevægelse øger synkroniseringen mellem deltagerne.

Man kan også skifte stolen ud med en måtte eller en pude undervejs, så får du lyst til at lægge dig ned, strække dig eller rejse dig, så gør du det. Med respekt for det fælles nærvær, naturligvis, men jeg oplever at når vi er sammen om noget vigtigt, kommer det naturligt hvornår man kan rejse sig og strække ryggen og hvornår man ikke lige kan. Det vigtige er, at du er til stede både fysisk og åndeligt og ikke hvordan din krop ser ud eller placerer sig i rummet.

Det er en vigtigt for mig at give kroppens naturlige bevægelser så meget plads som muligt undervejs, fordi det i sig selv har en terapeutisk effekt, da mange os af ikke har lært at lytte til egne behov, endsige handle på det, vi mærker.

Vi holder også fælles pauser med jævne mellemrum, så din krop ikke tvinges ned i en låst position, fordi du gerne vil holde rum for andre.