QiGong

er en flere tusind år gammel energipraksis og en vigtig praksis for mig. Jeg bruger den til at genoplade gennem lette bevægelser efterfulgt af siddende eller liggende meditation. Det er en form for arbejde med kroppen, der sænker stressniveauet, styrker energikroppen og gør nervesystemet mindre reaktivt over for det, der trigger os. For mig har det været livsforandrende at give mig hen til at mærke både mig selv og universet gennem visualiseringer.

Til QiGong behøver du ingen måtte. Der er flere gentagelser end i yoga, og meget fokus på afspænding, åndedræt og på at mærke energien og flyde med den – langsomt, men jeg vil også sige - så langsomt som det giver mening i den enkelte krop. Find dit eget tempo der føles tilpas her og nu.

Yoga

Yoga har jeg dyrket endnu længere end QiGong, og i flere former. I dag praktiserer jeg mest det, man kan kalde hatha: roligt, men krævende. Langsomt, men hurtigere end yin. En yoga hvor styrken kommer indefra og ikke tvinges igennem.

Begge praksisser hjælper min krop med at løsne spændinger i væv og sind, tjekke ind med mig selv, få ro på nerverne og få mere forbindelse til den jord, jeg står på.

I yoga arbejder vi på måtter med blide stræk og en åndedrætsbaseret serie af bevægelser: de klassiske krigerstillinger, balancer, bagoverbøjninger, foroverbøjninger og twists. Der er intet præstationspres – det handler om tid til dig og din krop.

Jeg guider ikke til hovedstand og den slags. Det hårdeste bliver nok, hvis der kortvarigt sniger sig en planke ind et sted.

Gruppeterapi

Når jeg holder gruppeterapi, sidder vi ofte på stole i en rundkreds. Der er noget vigtigt i terapien, som særligt kan komme frem, når kroppen er rolig. Men jeg integrerer altid bevægelse i sessionerne. Der er mange gode grunde, fx at bevægelse øger synkroniseringen mellem deltagerne.

Man kan også skifte stolen ud med en måtte eller en pude, og får du lyst til at lægge dig ned, strække dig eller rejse dig, så gør du det. Selvfølgelig med respekt for den, der taler, og for det fælles nærvær.

Det er en vigtig pointe for mig at give kroppens naturlige bevægelser så meget plads som muligt undervejs, fordi det i sig selv har en terapeutisk effekt.

Vi holder pauser med jævne mellemrum, så vi undgår afbrydelser midt i gruppens arbejde. Det vigtige er, at du er til stede både fysisk og åndeligt og ikke hvordan din krop ser ud eller placerer sig i rummet.