Her er lidt om de metoder jeg anvender i mit terapeutiske arbejde. Læs det kun hvis du ikke ved noget om metoderne i forvejen - det er kun basic optegnelser her.

Ønsker du at booke en tid gør du det ved henvendelse på mail eller lige her.

NARM - Fra overlevelse til Livskraft

NARM var den første terapeutiske model, der virkeligt fængede min opmærksomhed, da jeg hurtigt fornemmede pladsen til mindfulness og kontemplative traditioner, og fx hviler NARM på en ikke-vestlig forståelse af, hvad personlighed er. Arbejdet foregår på tre niveauer: det personlige, det interpersonelle og det transpersonlige. Det er en af grundene til, at NARM lader sig forene med den måde, jeg ser og oplever på. NARM er en psykobiologisk model for komplekse traumer og terapeuten er oprigtigt nysgerrig på klientens gode intentioner og på, hvad klienten virkelig ønsker for sig selv nu. Det står for NeuroAffektiv Relationel Model.

Måske genkender du at gå med en tomhed, en fornemmelse af ikke rigtig at være til stede i dit eget liv. Du har måske været i terapi før og forstået rigtig meget uden den dybere transformation. Det skyldes ofte, at problemet ikke er en enkelt hændelse, man kan bearbejde og så var det det. Traumerne blev formet over lang tid, tidligt, som om det var i luften, da du voksede op og som nu ligger i selve måden, du oplever dig selv på. Vi arbejder ikke med at genfortælle fortiden og alt det svære, men mere med hvordan de gamle overlevelsesstrategier stadig former dig lige nu, og hvordan du kan få frihed fra de gamle mønstre.

NARM blev udviklet præcis til det - nemlig healingen af C-PTSD.

FACTS:

I 1980 blev PTSD optaget som diagnose i DSM-III. Siden er der kommet øget opmærksomhed på, at PTSD-diagnosen ikke altid beskriver de mere omfattende følger, der kan opstå efter gentagne eller langvarige traumer, særligt når det har været vanskeligt eller umuligt at undslippe dem. Derfor blev kompleks PTSD (C-PTSD) optaget som en selvstændig diagnose i WHO’s ICD-11. ICD-11 blev vedtaget i 2019 og trådte officielt i kraft den 1. januar 2022. Kompleks PTSD er fortsat ikke en selvstændig diagnose i den amerikanske DSM-5-TR.

C-PTSD rummer PTSD's egne symptomklynger og tilføjer tre mere, som samlet kaldes forstyrrelser i selvorganisering: affektdysregulering, et gennemgribende negativt selvbillede og vedvarende vanskeligheder i relationer.

Chok-traumer og komplekse traumer er ikke det samme

Chok-traumer opstår, når kapaciteten til at håndtere en trussel overvældes, og overlevelsesresponserne aktiveres. Det handler om rædsel og frygt, der forhindrer os i at tage vare på os selv.

Komplekse traumer er mere som en fejlafstemthed over lang tid, som efterlader toxic skam og et ustabilt fundament for udviklingen af et selv. Ved choktraumer er det groft sagt frygten, der binder os, og ved komplekse traumer er det skammen.

Den indre desorganisering du måske oplever nu, stammer fra en naturlig tilpasning til et dysfunktionelt miljø for et barn. Som barn er det er alt for farligt at placere fejltagelserne hos de voksne, som man afhænger af. Som barn internaliserer vi i stedet de voksnes fejl som vores egen skam. Barnet tager fejlen på sig- Her begynder vi af afvise vores egne basale behov, hvilket går ud over livskraften. Livskraft hænger tæt sammen med sund aggression dvs. evnen til at hævde sig, sætte grænser, adskille sig, brænde for noget, være et seksuelt væsen. I den sunde aggression er der en besked til omverdenen om, at der er et behov, som skal mødes!

NARM har så 5 strategier som alle er bygget på den skam der opstod, fordi det i en tidlig alder ikke var muligt:

De fem tilpassede overlevelsesstrategier

NARM’s 5 strategier er formet af nervesystemets dysregulering sammen med “forvrængede” følelser og overbevisninger. De er navngivet efter det udviklingsmæssige behov, der ikke blev mødt:

Kontakt: behovet for at føle sig velkommen i verden og forbundet med sig selv og andre. Når det ikke mødes, opstår en vedvarende afkobling fra krop og følelser og svært ved at være i relation.

Afstemthed: behovet for at kunne mærke sine egne behov og tage imod. Når det ikke mødes, ved man ikke, hvad man har brug for, og oplever ikke, at ens behov fortjener at blive mødt.

Tillid: behovet for sund gensidig afhængighed. Når det ikke mødes, sidder man tilbage med, at man kun kan regne med sig selv og hele tiden må have kontrol for at være sikker.

Autonomi: behovet for at adskille sig, sætte grænser, sige nej og udtrykke sig autentisk. Når det ikke mødes, føler man sig kronisk belastet, kan ikke sætte grænser og presser sig selv til altid at være rar.

Kærlighed og seksualitet: behovet for at kunne integrere følelsesmæssig intimitet med seksuel vitalitet og leve med et åbent hjerte. Når det ikke mødes, bliver selvværd knyttet til udseende og præstation, og der opstår et håb om, at perfektion vil give kærlighed.

Måske kan du genkende noget i dig selv - eller måske kender du mere en reaktion på skammen, det som i NARM kaldes “stolthedsbaserede identifikationer” som kunne være "jeg har slet ikke brug for andre" eller en rationalitet, der overskriver følelserne fuldstændigt.

HUSK: De fleste af os bruger en blanding af strategier. Og det er okay - se dem som intelligente tilpasninger til en opvækst hvor bestemte behov ikke blev mødt af den ene eller anden grund. Du kan se tilsvarende i den shamanistiske forestilling om sjælstab, hvor sjælen splintres ved traume, og at healingen består i at hente delene hjem.

De fire søjler

NARMs fremgangsmåde i terapi har 4 underliggende principper:

  1. Afklaring af kontrakten. Hvad ønsker du dybest set for dig selv?.

  2. Udforskende spørgsmål. Vi stiller åbne spørgsmål, for at undersøge hvordan du organiserer din indre oplevelse lige nu.

  3. At styrke agens. Her ser vi på hvordan tilpasningerne stadig virker i dig i dag

  4. Spejling af psykobiologiske forandringer. Vi lægger mærke til mærke forandringer på alle niveauer af oplevelse, fysisk, følelsesmæssigt, kognitivt, relationelt og spirituelt.

DET RELATIONELLE

Vi er indrettet til at være i relationer, til os selv og til andre. Når kapaciteten til kontakt forstyrres tidligt, grundlægges der ikke en stabil oplevelse af at være nogen. Det kan skabe objektgørelse af sig selv og andre.I NARM arbejder vi relationelt, hvor det, der opstår mellem os her og nu, er selve materialet, fordi det er et spejl på hvad der sker i andre relationer også. Overføring og modoverføring er noget vi undersøger sammen, mens det sker. Det er nok det, jeg elsker mest ved den her model.

Dette var blot en introduktion!

NARM er udviklet af Dr. Laurence Heller og jeg anbefaler hans bøger, ligesom disse podcast afsnit med den danske uddannelsesleder Tove Mejdahl:

Parts Work – at lære sit indre system at kende

En anden terapeutisk tilgang, jeg elsker, er Parts Work, inspireret af Internal Family Systems (IFS). Vi består ikke af ét sammenhængende selv, men har et indre system af forskellige dele eller subpersonligheder, der hver især har deres eget fokus og grundlæggende god intentioner!

Du kender nok din indre kritiker.. Den selvkritiske stemme, der kan få dig til at føle dig utilstrækkelig. I Parts Work undersøger vi hvorfor den kritiserer dig, fx om den forsøger at gøre dig fejlfri, så du ikke bliver afvist, eller siger det kritiske før andre gør det.

Det er værdifuldt at lære sine dele at kende, forstår deres intentioner, for de vil ikke altid det samme. Én del vil sige jobbet op. En anden er bange for konsekvenserne. En tredje bebrejder dig bagefter, at du ikke gjorde det. Når vi IKKE kender vores indre system, kan vi opleve det som bevis på, at der er noget galt med os. Men set gennem Parts Work giver det mening: Forskellige dele forsøger at hjælpe os på forskellige måder - ikke altid hensigtsmæssigt vel.

For de reagerer ofte automatisk. Formålet med terapien er ikke at fjerne dem, men at lære dem at kende, så der med tiden kan opstå større frihed og flere valgmuligheder. I stedet for at den kritiske, vrede eller frygtsomme del automatisk overtager hele systemet, kan vi få mulighed for at forholde os til den og vælge, hvordan vi vil handle.

De sårede og de beskyttende dele

I Parts Work ved Niklas Thrane taler man om to grupper af beskyttere: administratorer og smertestillere.

De beskytter de fraspaltede dele af bevidstheden, som bærer på de oprindelige traumer. De kan bære på ensomhed, skam, afmagt eller en dyb følelse af ikke at være værd at elske. Det indre system kan ikke holde ud at mærke deres smerte hele tiden.

Administratorerne er de proaktive og organiserer livet efter et “aldrig igen”-princip: Jeg vil sørge for, at vi aldrig bliver ydmyget, svigtet eller overvældet på den måde igen. Derfor kan de blive perfektionistiske, kontrollerende, hårdtarbejdende, planlæggende, kritiske eller overansvarlige. De kan også bruge hele livet på at tage sig af andre og gøre alle tilfredse. Når der ikke er balance i det indre system, kan administratorerne indsnævre livet for at undgå enhver risiko. De føler sig ofte meget alene, men tror samtidig, at deres strategi er den eneste mulige løsning.

Smertestillerne er den reaktive forsvarslinje. De træder til, når administratorerne ikke har kunnet forhindre, at den dybeste smerte blev aktiveret. Nu skal den følelsesmæssige brand slukkes – for enhver pris. Det kan ske gennem mad, shopping, scrolling, overdreven aktivitet, rusmidler, vrede, tilbagetrækning, dissociation eller andre impulsive og sommetider selvdestruktive handlinger. Smerten stilles uden at tænke på konsekvenserne, fordi opgaven er at få smerten til at stoppe NU.

Interessant er det at undersøge, hvordan den del af dig begyndte at være i den rolle? Hvad kan den lide ved sin rolle, og hvad koster rollen den? Alle delene forsøger at beskytte systemet, selv når deres strategier ender med at skabe nye problemer.

Som følge af traumer kan en del have påtaget sig en bestemt overbevisning eller energi: Jeg er værdiløs. Det er farligt at have brug for hjælp. Hvis jeg bliver korrekt nok, bliver der måske plads til mig. Disse byrder tilhører ikke delens oprindelige natur, men er noget, den har båret for at hjælpe dig med at overleve.

I terapien kan vi møde delene gennem tanker, følelser, minder, billeder, kropsfornemmelser og fysiske spændinger. Vi vælger sammen den del, du er mest nysgerrig på, eller som fylder mest lige nu.

At afdække Selvet

Når du tænker: “Sådan er jeg bare”, kan det være, fordi du er så tæt identificeret med en del, at den opleves som hele dig.

Her kan man arbejde med at afdække Selvet. Under alle delene findes der noget, som ikke selv er en del. I Parts Work kaldes det Selvet. Det viser sig gennem blandt andet ro, klarhed, nysgerrighed, mod og medfølelse. Spirituelle traditioner har brugt andre ord for denne tilstand; sjælen, essensen, livskraften. For mig er Selvet den iboende healingskraft, der findes som en intakt kerne i ethvert menneske - og man kan bruge billedet af en solformørkelse: Selvet er solen, og delen er månen. Solen er ikke forsvundet, men dens lys er midlertidigt dækket. Når delen flytter sig bare en lille smule, kan lyset begynde at skinne igennem igen.

Terapeuten har også et indre system

Som terapeut må jeg – ligesom i NARM – være i tæt kontakt med mit eget system. Hvis noget i mig skubber på, bliver utålmodigt eller vil have dig et bestemt sted hen, vil dine beskyttere sandsynligvis kunne mærke det. Så bliver de ofte stærkere eller lukker helt ned. Som terapeut går jeg ind i den samme øvelse, som jeg inviterer mine klienter ind i. Jeg må være opmærksom på mine egne dele, så de ikke overtager processen, jeg må have forbindelse til Selvet.

HVEM HEALER??

Et centralt plot twist i Parts Work er, at DU SELV bliver den, der først og fremmest tager sig af det sårede i dig ved at skabe en relation til de dele af dig. Når delene opdager, at Selvet findes, får tilknytning en kæmpe indre betydning og de behøver ikke længere automatisk at styre dit liv ud fra gamle traumelommer. Terapeuten kan virkelig hjælpe med sit til stedevær, men du vil opleve at blive knyttet til dig selv, fremfor at terapeuten agerer objekt for tilknytning.

Vores dele leder systemet ud fra frygt. Selvet leder med medfølelse og klarhed. Når Selvet og delene begynder at arbejde sammen, bliver vi bedre i stand til at lede vores eget liv og være til stede i vores relationer sådan som vi ønsker at være det.

Det var lidt om Parts Work som jeg har lært det af Niklas Thrane og mere uofficielt også af IFS som man jo kan finde mange bøger og online kurser om uden nødvendigvis at være certificeret i det. Jeg anbefaler følgende podcast afsnit om Parts Work og IFS her: